-
Hvad benyttes varmepistolens forskellige dyser til?
De forskellige dyser har hver deres fordele. F.eks. kan nogle dyser koncentrere luftstrømmen på et meget lille areal, mens andre indeholder en skærm, så den ledes bort fra ruder og andre skrøbelige genstande omkring emnet. Der findes mange forskellige dyser i butikkerne, og kun nogle af de mest almindelige typer er vist her. -
1) Reduktionsdyse:
Denne dyse kan benyttes til at opvarme en del af emnets overflade. Den er praktisk til lodning samt fjernelse af lod samt bukning af plastrør. Smalle reduktionsdyser (Ø9 mm) benyttes med en elektronisk reguleret varmepistol. Værktøjet kan benyttes til opgaver, der stiller krav om stor præcision som f.eks. lodning af printplader. Smalle dyser benyttes desuden med andet tilbehør beregnet til elektronisk regulerede varmepistoler. -
2) Reflektordyse:
Denne dyse er ideel til bukning af plastrør, lodning af kobberrør og påkrympning af krymperør, men den er også velegnet til andre opgaver, hvor et emne skal varmes over hele tværsnittet. -
3) Overfladedyse:
En overfladedyse blæser varm luft ud over emnets overflade. En overfladedyse kan benyttes til at fjerne gamle gulvbelægninger, f.eks. vinyl) ved meget høj temperatur eller fjerne maling. -
4) Glasbeskyttelsesdyse:
En glasbeskyttelsesdyse afbøjer luftstrømmen og beskytter ruden ved fjernelse af maling fra en vinduesramme eller blødgøring af spartelmasse. -
5) Spaltedyse:
En spaltedyse monteres på en smal reduktionsdyse. Denne kombination er særdeles velegnet til svejsning af PVC-presenninger. Man skal være opmærksom på, at denne dyse udelukkende kan benyttes med elektronisk styrede varmepistoler. -
6) Svejsedyse:
En svejsedyse monteres på en smal reduktionsdyse. Ved svejsning af plast tilføres svejsetråd af et passende materiale gennem dysen. Når svejsetråden smelter, suges den af kapillærkraften ind i svejsesømmen. Man skal være opmærksom på, at denne dyse udelukkende kan benyttes med elektronisk styrede varmepistoler.