-
Optimale skæreresultater
For at opnå optimale resultater med rundsaven anbefales det at træffe disse forholdsregler:
- Anbring emnet med den pæne side nedad, så den ikke får splinter.
- Afsæt skærelinjen på emnet.
- Benyt udelukkende skarpe klinger af den rigtige type. Husk, at jo flere tænder, desto finere resultat.
- Indstil savedybden, så klingen ikke når dybere end 3 mm under emnet.
- Indstil en eventuel gering præcist.
- Afprøv indstillingerne på en stump affaldstræ.
- Lad rundsaven komme op i fart, før den kommer i berøring med emnet. (Klingeskærmen åbner sig automatisk.)
- Hvis du lægger stor kraft bag, mindsker du klingens hastighed, så arbejdet tager længere tid.
- Benyt et parallelanslag til at skære præcist langs kanten af emnet.
- Vent med at løfte rundsaven fri af emnet, til klingen er standset helt.