-
Træ
Eksempler på træsorter, der benyttes til gør-det-selv-opgaver, er fyr, bøg, eg, teak og nyatoh. Eksempler på forarbejdede træprodukter er fiberplade, finér, hårdplade, krydsfinér, laminat, limtræ, MDF, møbelplade og spånplade. Alle disse træbaserede materialer er nemme at arbejde med og sammenføje. Håndværkere vil typisk inddele træsorterne i hårdt træ og blødt træ. Når man borer i hårdtræ, er det en god idé at forbore hullet for dels ikke at slide boret unødigt, dels ikke risikere at knække skruen.
En kævle kan udskæres på fem forskellige måder:
1) Bjælkeskæring
2) Dobbelt bjælkeskæring
3) Forskudt bjælkeskæring
4) Planskæring
5) Kvartskæring -
Sten og keramik
En måde at inddele sten og keramik på er:
● Bygningssten, f.eks. mursten, tagsten, skaller, drænrør og skorstensrør
● Porcelæn, f.eks. service, klinker og fliser
● Brandhæmmende materialer, f.eks. ildfaste sten, glas, cement og keramik
● Optisk glas, f.eks. brilleglas, vinduesglas, konservesglas, flasker, presset og blæst glas, service, glasfibre, glasfibermåtter og optiske fibre
● Natursten, f.eks. diamant og syntetiske slibemidler til slibning, skæring, polering eller sandblæsning af emner
● Cement og beton til veje, broer, bygninger og dæmninger -
Plast
Plast kan inddeles i typer således:
● Plast formet ved presning eller støbning
● Polyethylen og polyamid
● Elastomerer eller gummi, der deformeres elastisk. Kendetegnende for dem er, at de antager deres oprindelige form, når de overlades til sig selv, eventuelt hjulpet på vej af opvarmning -
Metaller
Almindeligt benyttede metaller til byggeri og gør-det-selv-opgaver er:
● Jern, stål og stållegeringer, f.eks. støbejern: Benyttes ofte til byggeri og andre formål, der stiller krav om stor styrke
● Aluminium: Benyttes ofte, fordi det er nemt at forme, let, billigt og genanvendeligt
● Kobber og kobberlegeringer: Fremragende ledere af varme og elektricitet og med god korrosionsbestandighed
● Titan: Benyttes til formål, der stiller krav om høj styrke, temperaturbestandighed og stor korrosionsbestandighed
● Nikkel har god korrosionsbestandighed og er ideelt til brug ved meget høje temperaturer