Forskellige typer maling og lak

For bedre vedhæftning og dækning bør du først bruge en mellemstrygning eller grunder. Denne har andre egenskaber end dæklaget, og det er afgørende for et godt resultat. Og vigtigst af alt reducerer grunderen det underliggende materiales sugeevne, hvilket giver en bedre vedhæftning. Grunderen forhindrer ligeledes snavs i at trænge ud til dæklaget. På en metaloverflade bør du bruge en speciel mellemstrygning eller grunder, der forhindrer rustdannelse.

Hvis du vil male en væg, ubehandlet murværk eller beton direkte med et dæklag, absorberes malingen kraftigt af væggen. Det skyldes, at væggen er porøs. Slutresultatet vil ikke se så pænt ud, fordi malingen ikke vil dække tilstrækkeligt, samtidig med at rullens overlap er synlige. Det er bedst først at påstryge en grunder. Du kan bruge en grunder til gipsarbejde, gipspaneler og murværk. Grunderen forhindrer også indtrængen af nikotin, fedt fra madlavning, overfladesnavs, indtørrede vandpletter eller mærker efter børnenes speedmarkere på væggen. Disse uønskede virkninger ser du ikke nogen af, hvis du bruger en grunder.

Alkydmaling eller syntetisk maling kan bruges både inde og ude, har en terpentinbase på 40-50 % og kan fortyndes med terpentin. Den hæfter ikke på akrylmaling og findes i en satin- eller glansfinish. Alkydmaling kan overstryges efter 16 timer.
Professionelle malere bruger ofte alkydmaling for at få et godt slutresultat. Næstsidste lag males ofte med en blanding af 50 % mellemstrygning og 50 % dæklag. Maling med satinfinish har et mindre blankt udseende. Rengør dine værktøjer med terpentin efter brug.

Falmen
Alkydharpiks, der bruges til denne type maling, vil falme med tiden. Det bindemiddel, den indeholder, bliver misfarvet på grund af UV-stråler eller mangel på lys. Samme fænomen kan ses på de mørkere og lysere sider på f.eks. dine møbler, og indvendigt i skabe og dørrammer. Maling med et højt tørstofindhold har et højt pigmentindhold, der giver en mere fast sammensætning og god dækkeevne.

Akrylmaling bruges primært indendørs, og er ikke så velegnet til udendørs brug. Den holder i ca. 4 år. Denne type maling er baseret på 5-10 % terpentin og kan fortyndes med vand. Den har en relativt god klæbeevne i forhold til alkydmaling og kan stryges på med en specialpensel eller rulle. Denne maling er tør efter 6-8 timer og kan overstryges i tynde lag. Akrylmaling findes i satin og standardglansfinish (ikke helt så højglans som alkydmaling).

Akrylmaling har den fordel, at den kan blandes med vand. Den har ikke nogen lugt af opløsningsmidler og falmer ikke. Dog skal du kunne arbejde hurtigt og præcist: Når du har påført et lag akrylmaling, kan du ikke røre ved den længere (så den kan altså ikke "glattes ud", når du er færdig!). Du kan kun male med akrylmaling ved temperaturer på mellem 8°C og 25°C. Du kan rengøre dine redskaber efter brug med varmt vand og afrensningsmiddel.

Akrylmaling kan overstryges over alkydmaling, efter at du har slebet området grundigt af. Den modsatte vej virker det ikke! Så hvis du har brugt akrylmaling, skal du blive ved med at bruge akrylmaling bagefter. Og hvis du vil gå tilbage til at bruge terpentinbaseret alkydmaling, skal du fjerne hele akryllaget først. Det sker i de fleste tilfælde ved, at du skraber laget af manuelt eller brænder malingen af, eller i værste fald bliver du mødt til at bruge malingfjerner.

Latexmaling fik sit navn i 1940'erne og står for maling med en naturlig latexemulsion som bindemiddel (flydende gummi). Latex var oprindeligt et naturprodukt fra brasilianske gummitræer (Hevea brasiliensis). Saften fra Hevea-træet er det produkt, som ægte gummi udvindes af. Nu til dags bruges denne naturlatex ikke længere i latexmaling. Malingproducenterne bruger nu syntetisk polymer til akryl- og vinylmaling. De nuværende "latex"malinger har en helt forskellig kemisk sammensætning og andre egenskaber end traditionel latexgummi. Så "latexmaling" er ikke det helt rigtige navn for vandbaseret maling, og er i virkeligheden baseret på akrylmaling.

Klarlak: Denne lak giver træets overflade en farvefinish, samtidig med at den klare lak stadig er helt usynlig, og træet kan ånde.
Dæklak: Denne lak dækker træets overflade, således at træets struktur ikke længere er synlig, og overfladen er beskyttet. Ud over at findes som klarlak kan den også fås i mange forskellige farver. Den kan også blandes i en blandemaskine. Klarlak fås også i en række specifikke træfinish som teak, pterocarpus og shorea (meranti). Det giver dig mulighed for at kombinere en dekorativ effekt med beskyttelse af træet. Lak kan anvendes direkte som første lag, men bør så fortyndes 10 %. Slib let mellem påstrygningerne.

Klare malinger og lakker er mindre modstandsdygtige over for påvirkning af ultraviolet (UV) lys. Der er tilstrækkelig beskyttelse på den yderste overflade, men under beskyttelseslaget kan træet udsættes for råd, selv om dette i praksis vil være let at se. Denne maling findes i både akryl og alkyd. Særlig lak til parketgulve eller trapper er den mest holdbare løsning, hvis man vil påføre klarlak på trægulve og trapper.

Blandemaskiner er blevet en vigtig del af farvehandlernes udstyr. Ved blandingen anvendes en række grundfarver med pigmentpastaer. Det er en computer, der styrer blandingen af grundfarverne og de mængder pigmentpasta, der skal bruges til at fremstille den ønskede farve. Den farve, der er blevet fremstillet, kan så om ønsket genbestilles på et senere tidspunkt. Der kan fremstilles stort set enhver ønsket farve, og farverne kan koordineres, så de passer perfekt. Du kan også bruge standardfarveprøverne fra producenten eller det internationale RAL-farvesystem.

Opløsningsmidler bruges til opløsning og fortynding af malinger og lakker. De finder fortsat bred anvendelse i malinger til træoverflader. De fordamper let og kan udgøre en sundheds- og miljørisiko. Til de mest almindeligt anvendte opløsningsmidler hører terpentin, alkohol, acetone, mineralsk terpentin og fortynder. Vand er det mest almindeligt brugte "opløsningsmiddel" til akrylmaling.

Før du påfører et nyt lag maling, bliver du nødt til at finde ud af, hvilken type maling der er blevet anvendt. Hvis du bruger samme type maling, er det nok at slibe den og fylde huller og andre ujævnheder med spartelmasse. Hvis du vil gøre det originale træ synligt igen, eller hvis du maler akrylmaling over med et nyt lag alkydmaling, er der ikke nogen anden udvej end at fjerne al den resterende maling med en brænder, en varmepistol eller malingfjerner.

En varmepistol er et fremragende stykke værktøj til fjernelse af gamle lag maling. Varmen blødgør den gamle maling, så den er relativt nem at fjerne med en spartel. Undlad at indånde de varme malingdampe og at brænde træets overflade. Hvis du skal fjerne flere tykkere lag gammel maling, er en Multi-Stripper med en rengøringsskive en god løsning.

Hvis du synes, at en varmepistol er noget besværligt, kan du også bruge malingfjerner. Denne er meget effektiv på syntetisk maling, men fungerer ikke så godt på akrylmaling. Malingfjerner kan fjerne flere lag maling på én gang, hvis du giver den tid nok til at virke. Du bør bære ansigtsmaske og beskyttelseshandsker. Fjern det gamle lag maling, før det størkner.
Pas på! Hvis der er kommet lidt malingfjerner på dit tøj, så sørg for, at det ikke kommer i kontakt med huden. Skulle det ske, skal du stoppe arbejdet og skylle dit tøj i masser af rent vand. Når du har fjernet det gamle lag maling, renser du den underliggende overflade grundigt med vand og lader den tørre, før du påfører et nyt lag. Sørg for, at der er god ventilation i det område, du arbejder i, og hold børn væk fra arbejdsområdet.

Hvis du har beskadigede områder, huller, revner og andre ujævnheder, kan du reparere dem med spartelmasse (om nødvendigt elastisk spartelmasse). Hvis der er en revne, skal du først lukke den op og gøre den større, ellers vil du ikke kunne bruge tilstrækkeligt med spartelmasse til, at det kan hæfte, og revnen vil snart komme igen. Efter tørring slibes let. Hvis du bruger ubehandlet træ, så fyld alle spalter og revner med træspartelmasse i samme farve.

Brug overmalbar akrylfugemasse til udfyldning af alle ujævnheder mellem vægge og vinduesrammer. Undlad at bruge silikonefugemasse, da malingen ikke vil vedhæfte. Vent indtil den er tør, og slib den så glat. Om nødvendigt kan du bruge en grunder for at sikre komplet dækning. Rens kanterne med ammoniak, hvis de er beskidte eller fedtede. Det gælder særligt køkkener eller badeværelser. Brug en fugtig klud til at fjerne støv på overkanten af døre og vinduesrammer og døråbninger. Hvis du bruger fugemasse i badeværelset eller andre vådrum, er det bedst at bruge en mugresistent fugemasse. Det forhindrer den velkendte skimmelsvamp.

Hvis du gerne vil bruge afdækningstape, skal du bruge en kvalitetsmalertape, der normalt er blå eller grøn. Læg den på i korte, overlappende strimler, og tryk den godt fast for at sikre kanterne. Det er bedst at fjerne tapen straks efter malerarbejdet. Det er bedst at gøre det, før malingen er helt tør, for at forhindre den malede kant i at smuldre af. Hvis malingen er tør, fjerner du afdækningstapen jævnt fra overfladen i en vinkel på 30°-45°. Hvis der stadig tape tilbage, kan du skære den forsigtigt af på den malede side med en skarp hobbykniv.

Nogle andre eksempler på forskellige typer maling:

•    Speciel vægmaling til vådrum
Velegnet til at forhindre skimmelsvamp og råd i enkeltstensmure.

•    Magnetisk maling
Denne maling indeholder metalpartikler, så man kan sætte magneter op på væggen til noter og huskesedler.

•    Tavlemaling
Så man kan skrive noter og lave tegninger med kridt.

•    Selvlysende maling
Optager lys og afgiver det igen i mørke. Den selvlysende effekt forsvinder efter et stykke tid, men kommer igen, når overfladen belyses igen.

•    Spraymaling
Maling med en spraydåse kan have fremragende udfyldende, dækkende og selvklæbende egenskaber. Den kan anvendes til både behandlede og ubehandlede overflader af træ, metal, aluminium, glas, sten og forskellige former for plastik. Praktisk ved brug på steder, der er vanskelige at komme til.