-
Udlæg dampspærren
Ved først at anbringe en dampspærre forebygger du fugtskader i gulvet. Det anbefales stærkt ved udlægning af laminat oven på et frisk betongulv.
Klik laminatet på plads
Start med at lægge den første række brædder, idet du begynder i venstre side med noten langs muren. Vip laminatet en smule opad og klik det på plads. -
Er den første række brædder helt lige?
Kontrollér, at den første række brædder er helt lige. Hvis mellemrummet mellem brædder og væg varierer, kan det afhjælpes med afstandsstykker eller klodser.
-
Trin tip
Sørg for at have overskydende laminat, hvis gulvet skulle blive beskadiget. På den måde kan du hurtigt udføre reparationer uden at skulle i byggemarkedet, og du risikerer ikke, at farven er udgået. Den bedste retning at lægge laminatgulvet i er i retning af indfaldende lys, altså mod et vindue. Der vil uvægerligt optræde små farveforskelle, så de fleste producenter tilråder, at man hele tiden veksler mellem at tage fra flere pakninger. -
Benyt et trækjern
Klik enderne af brædderne solidt sammen og bank dem omhyggeligt på plads med en klods imellem. På steder, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, typisk for enden af en række brædder, benytter du i stedet et trækjern til at klikke det sidste bræt på plads.
-
Tilskæring af brædder
Hvis du benytter en fintandet fukssvans, så læg brættet med oversiden vendt opad. Hvis du benytter en stiksav eller rundsav, så læg brættet med oversiden vendt nedad.
-
Trin tip
Der findes specielle savklinger til laminat. De kan kendes på, at tænderne vender modsat, så det er sikkert at skære laminat med oversiden vendt opad (i stedet for som sædvanlig nedad), fordi den ru kant opstår på undersiden. -
Anbring afstandsstykker
Laminatgulve kryber og udvider sig med temperaturen og luftfugtigheden i værelset. Tag højde for det ved at efterlade et mellemrum på ca. 8 mm langs alle vægge. Ved hjælp af to afstandsstykker eller klodser er det nemt at justere mellemrummet, så det er lige stort langs alle vægge.
-
Klik næste række brædder på plads
Start næste række brædder med resten fra den forrige række, hvis denne er mindst 400 mm lang. Det smukkeste udseende får det færdige gulv, hvis alle rester er lige lange – det giver et regelmæssigt mønster og minimerer spild. På den anden side kan du tilstræbe et mere uhøjtideligt udseende ved at lægge mønsteret uregelmæssigt.
-
Lægning af flere brædder på én gang
Når du har lagt omkring 8 rækker brædder, er gulvet tilstrækkelig solidt til, at du kan sammenføje hele rækker af brædder ad gangen. En sådan hel række brædder er lige til at klikke ind i den forrige række blot ved at vippe den en smule opad. Det er nemmest, hvis du har en hjælper.
-
Udlægning af sidste række brædder
Når du lægger den sidste række brædder, bliver du formentlig nødt til at skære brædderne til på langs. Den nemmeste måde at gøre det på et at anbringe det sidste bræt præcis oven på den næstsidste række med oversiden vendt nedad. Derefter anbringer du et 8 mm tykt afstandsstykke langs væggen, lægger et nyt bræt mod afstandsstykket og benytter kanten af brættet til at afsætte skærelinjen på undersiden af det sidste undrliggende bræt. Derefter er brættet lige til at skære til i den korrekte bredde. Pas på, at noten er på den rigtige side.
-
Relaterede opgaver
Lægning af afslutningsprofilerDu kan benytte særlige afslutningsprofiler til overgangen mellem laminatgulvet og andre gulvbelægninger som tæppe eller vinyl. Anbring monteringsskinnen på gulvet og klik fodpanelet på plads oven på den. Du kan alternativt anskaffe lister til at montere direkte på gulvet, men så bliver skruehovederne synlige. Der findes dækringe i forskellige farver til at dække over udsparinger omkring varmerør.
-
Montering af fodpaneler
Fastgøring af fodpaneler med lim eller clipsHule fodpaneler kan fastgøres med byggelim eller clips. Hule fodpaneler kan benyttes til at skjule strøm- eller internetkabler.
-
Montering af fodpaneler
Afkortning af fodpaneler i en skrå vinkelDu kan benytte en geringsav til at skære fodpanelerne i gering (45°). Alternativt kan du benytte en fukssvans og en skærekasse. Selvfølgelig kan du også skære fodpanelerne af i en ret vinkel (90°) og afslutte enderne med plastpropper (typisk PVC) i en tilsvarende farve.
-
Tip
Lægning af laminatgulv under dørkarmHvis du har lavet plads under dørkarmen, så gulvbelægningen kan skydes ind under den, kan du naturligvis ikke vippe brædderne for at klikke dem sammen med det forrige. Det problem løser du ved at slibe feren af (se den anden illustration nedenfor). Derefter skyder du feren ind i den tilhørende not uden at vippe og klikke.
-
Trin tip
Kontrollér, at døren fortsat kan åbnes efter lægning af laminatgulvet, samt at der er plads nok til laminatet under dørkarmen. Om nødvendigt må du tilpasse undersiden af dørbladet og dørkarmen.