-
Design din egen drivbænk
Vi har valgt en træstruktur, som du kan male i en hvilken som helst farve, du vil. Vi bygger drivbænken i ståhøjde – så kan du nemt arbejde i den, og du behøver ikke at bukke dig så meget ned. Drivbænken har klart rudeglas, der lader masser af lys slippe ind. Drivbænken har skrånende sider, så regnvandet kan løbe fra. Glaslåget er hængslet, så det er let at åbne for ventilation eller for at få adgang til dine planter. Men glem ikke at lukke låget igen sent om eftermiddagen for at holde drivbænken varm indeni.
-
Sav de skrånende sider
Når du skal lave den øverste del af drivbænken, starter du med at skære et 60 cm langt bræt diagonalt i to lige store halvdele. Dem skal du bruge til de skrå sidevægge, så regnvandet let kan løbe af. Mål forskellen i højde mellem den høje og lave ende af det skrå bræt (A). Denne højdeforskel svarer til forskellen i længde mellem forreste og bagerste del af benene.
-
Sådan samler du venstre side
Første skridt, når du skal lave en drivbænk, er at samle selve rammen. Denne holdes sammen af fire stolper og fire tværstænger. Så måler du forskellen i længde mellem de forreste og bagerste stolper (A), og afmærker dette. Montér først sidestængerne, før du skærer stolperne til.
-
Sådan samler du højre side
Vi har valgt 2 cm tykke stænger for at lave en robust konstruktion. Forbor alle skruehullerne for at forhindre træet i at splintre, når du skruer sektionerne sammen. Skru det venstre skrå bræt fast på stolperne. Så saver du stolperne i den rette længde med en håndsav.
-
Sådan samler du bagpladen til drivbænken
Skru højre skråstykke fast på stolperne. Brug et vaterpas til at kontrollere, at brædderne er lodrette. For at få en mere robust konstruktion kunne du overveje at bruge vandfast lim til samlingerne. Så saver du stolperne i den rette længde med håndsaven.
-
Sådan samler du frontpladen
Fastgør bagbrædderne til de lange stolper, således at bagpladen passer helt i venstre og højre side. Sørg for at stolperne er korrekt tilpasset rammen i begge ender. Brug et bor med undersænket hoved til skruehullerne, så skruehovederne er pænt og glat forsænket i bræddernes overflade.
-
Montér gulvstykket
Fastgør frontpladens brædder til de korte stolper, så pladerne passer helt i venstre og højre side. Sørg for at stolperne er korrekt tilpasset rammen i begge ender. Sørg for, at sidestykkerne passer helt sammen, og at hele konstruktionen er lodret.
-
Montér den nederste hylde
Fastgør gulvbrædderne til de øverste vandrette brædder. Lav en udskæring til stolperne i de fire hjørner med stiksaven, så brædderne passer helt til hinanden. Skru gulvbrædderne fast på indersiden.
-
Sådan laver du vinduesrammen
Fastgør de nederste brædder til de nederste tværbrædder. Også her skal du lave udsparing til stolperne i de fire hjørner med stiksaven, så brædderne passer helt til hinanden.
-
Montér plexiglasset
Vinduesrammen har samme bredde som selve drivbænken, men forkanten har et udhæng på 6 cm. Det er for at forhindre regnvand i at dryppe ind i drivbænken og for at gøre det lettere at åbne vinduet. Hjørnerne i vinduesrammen er lavet med lige bladsamlinger.
Hvis du bruger rudeglas, kan du overveje at bruge tykkere træ til vinduesrammen på grund af den ekstra vægt af glasset. Eller du kunne lave to enkeltrammer, som du kan åbne hver for sig.
-
Montér låget
Så monterer vi holdelister i træ langs med toppen og på begge sider af vinduesrammen. Disse holder plexiglasvinduet på plads. Vi lader det nederste af vinduesrammen være åben, så regnvandet frit kan løbe fra. Dernæst fæstner vi plexiglasvinduet ved hjælp af en skruekrog.
-
Montér afstandsholdere
Vinduet et fæstnet i den høje side med tre hængsler.
Det er bedst at bruge hængsler, som du kan skubbe ind og ud, fordi det vil gøre det let for dig at tage vinduet af. Hvis du vil, kan du montere to stopklodser i forkanten – så kan du have vinduet på klem med en lille åbning til ventilation.
-
Færdiggørelse af drivbænken
Det sidste, du skal gøre, er at lave en vinduesholder, så du kan lade vinduet stå åbent i forskellige positioner. En simpel løsning er at bruge en afstandspind, som du kan save til i den korrekte længde.
Hvis du gerne vil have en nem måde at holde vinduet åbent på i forskellig højde, kan du bruge det samme princip som på en gammeldags liggestol – en træholder, der går i hak med en stang med en række indhak. For at gøre træstoppene stabile skal du montere dem i begge sider af drivbænken.
-
Færdiggørelse af drivbænken
Hvis du gerne vil kunne flytte omkring på drivbænken på et hårdt underlag, kan du montere stålhjul under de fire stolper. Det gør det nemt at flytte den hen til et sted med sol – eller skygge!