-
Bundrammen
Første trin er at lave bundrammen. Start med at bore huller i alle de stykker træ, som du skal skrue i senere. Derved undgår du, at træet flækker. Lav rammen som vist på tegningen med 4 stykker træ, der måler 44×44 mm. Fastgør 4 træklodser under rammen i hjørnerne, så hundehuset er hævet fra jorden.
-
A-rammer
Monter A-rammerne til hundehuset i en trekant. Sav undersiden af trekanten i en vinkel på 60° og topsiden i en vinkel på 30°. Fastgør dernæst de nederste hjørner af træstykkerne med galvaniserede (eller rustfri) skruer.
-
Tagryg
Rammen nonteres yderligere ved at samle de to A-rammer sammen med træstykket til tagryggen, med en længde på 120 cm, som vist på tegningen. Sørg for, at de trekantede A-rammer flugter helt. Brug et vaterpas til at kontrollere, at A-rammerne står lodret, før du skruer tagryggen på plads.
-
Gulvplade
Sav åbningerne til de lodrette stolper ud i de 4 hjørner af gulvpladen. Sænk gulvpladen mellem de lodrette stolper og skru den på plads. Udvid derefter de forborede huller i gulvpladen med et undersænket bor, således at de forsænkede skruer flugter med pladens overflade.
-
Sådan gør du taget vandtæt
Hvis du vil gøre taget på hundehuset 100 % vandtæt, skal du først og fremmest lægge en tyk plastfolie på (f.eks. bassinfolie) over A-rammen og hæfte den på plads med klammer. Næste trin er hundehusets tag.
-
Monter taget
Brug overlappende brædder, der måler 165x22 mm. Først skrues et bræt i øverst. Anbring dernæst en afstandsklods under dette bræt, så du kan skubbe tagpladen ind under den. Den vil holde pladen fast på plads og forhindre regn i at trænge ned i hundehuset. Til den løse tagplade laves der en ramme af stykker af træ, der måler 75x20 cm, og de vandrette tagbrædder skrues i, så de overlapper lige som tagsten.
-
Hundehusets bagvæg
Monter front- og bagvæg separat ved at fastgøre grupper af 6 brædder sammen med not- og fer-forbindelser. Sørg for, at brædderne passer stramt til hver forbindelse. Fastgør brædderne sammen i en vinkel på 60° (der følger A-rammens form) med 2 forbindelsesstykker (B) for hver væg. Disse forbindelsesstykker skal være inden for A-rammen, så du skal tage højde for afstanden. Skru toppladen særskilt på.
-
Sav trekantformen ud
Tegn en diagonal streg til taget fra centerpunktet op til toppen af 6. bræt. Brug en rundsav til at save bagvæggen i samme trekantsform som A-rammen, og skru den fast.
-
Frontvæg
Aftegn omridset af indgangen i frontvæggen fra 1. til 4. bræt. Sørg for, at indgangen til hundehuset er i midten. I toppen følger indgangens form taglinjen. Dette er i en vinkel på 60°. Forbor huller i de øverste hjørner; det vil gøre det nemmere at vende stiksaven. Følg den streg, du tegnede og sav resten af åbningen ud. Skru tilslutningsstykker i øverst og nederst over midten for at forstærke frontpladen.
-
Sådan samles hundehuset
HHundehuset samles ved at sætte front- og bagvæg fast og skrue dem til den nederste ramme. Forbor skruehullerne og brug forsænkede skruer for at få en glat overflade. Til sidst fastgøres hjørnestripsene rundt om indgangen for at give et pænt afsluttet udseende.